Ofte stillede spørgsmål
Find hurtige svar på alt fra tilmelding til filmprojekter.
FAQs
Hvad er Leap Studio?
Leap Studio er en filmforening for børn, hvor vi kombinerer historiefortælling, skuespil og fællesskab. Vores mål er at give børn muligheden for at prøve kræfter med skuespil i et professionelt filmsetup – og opleve glæden ved at skabe noget sammen.
Hvem kan deltage?
Alle børn i alderen 8-11 år kan være med – uanset om man har erfaring med teater og film eller bare er nysgerrig på at prøve det for første gang. Alle roller er vigtige, store som små.
Hvordan foregår det?
Vi mødes på udvalgte søndage, hvor vi optager scener til vores film. Hver gang varer 2-4 timer, afhængigt af scenerne. Der vil være pauser undervejs. Børnene får mulighed for at leve sig ind i roller, arbejde foran kameraet og opleve, hvordan film bliver til i et rigtigt setup.
Hvor foregår det?
Vores projekter finder sted i Rudersdal Kommune og optages forskellige steder – både indendørs og udendørs. Vi informerer altid forældrene i god tid om tid og sted. Ellers holder vi til ved Johan Mantzius Vej 7A, hvor vi mødes ved opstart, åbent hus og andre fælles aktiviteter, der danner rammen om vores filmprojekter.
Hvordan tilmelder jeg mit barn?
Hvis dit barn har lyst til at være med i et af vores filmprojekter, foregår tilmeldingen via siden “Kommende begivenheder”.
Her finder du en oversigt over vores aktuelle og kommende filmproduktioner. For at tilmelde dit barn skal du vælge det ønskede projekt og derefter klikke på “Gå til tilmelding”.
Når vi har modtaget tilmeldingen, sender vi en bekræftelse og vender tilbage med besked om, hvorvidt dit barn har fået en plads i projektet.
Fællesskab og oplevelser
I Leap Studio handler det ikke kun om film – det handler også om fællesskab, kreativitet og oplevelser sammen. Vi ønsker, at børnene både lærer noget nyt og får minder med hjem, de aldrig glemmer.
Hvorfor “Leap”?
Leap betyder at tage springet – og det er hele ideen bag vores forening. Vi ønsker at inspirere børn til at turde prøve noget nyt, kaste sig ud i skuespillet og opdage, hvor sjovt og udviklende det kan være.