Leap Studio

Stedet hvor børnene tager springet ind i filmens verden.

Konceptet bag Leap Studio

Når dit barn melder sig til et projekt i Leap Studio, træder det ind i en færdig planlagt filmproduktion. Vi har på forhånd udviklet idé, historie og manuskript – præcis som når man melder sig til et teaterstykke. Men selvom rollerne og historien er skrevet, lægger vi stor vægt på, at børnene får lov til at sætte deres eget præg. De kan give deres eget take på replikkerne, komme med idéer til scener og bidrage til, hvordan karaktererne lever og føles foran kameraet. På den måde bliver filmen et fælles værk, hvor både de voksnes rammesætning og børnenes kreativitet er afgørende.

Vi sørger for hele rammesætningen, så børnene kan fokusere på skuespillet og oplevelsen. Undervejs bliver de guidet af os voksne i replikker, scener og indlevelse, men vi træder ikke til med facit – vores rolle er at støtte, vise muligheder og skabe trygge rammer, så børnene tør tage ejerskab og turde eksperimentere. Alt foregår i et professionelt setup med kamera, lys, lyd og udstyr, så børnene får en autentisk oplevelse af, hvordan det er at medvirke i en rigtig filmproduktion.

Forældrene kan forvente et forløb, hvor børnene:

  • Får en rolle i filmen som barnet selv har haft indflydelse på

  • Bliver trygt guidet gennem manuskript og optagelser

  • Arbejder i fællesskab med andre børn om at skabe en færdig film

  • Får mulighed for at forme deres karakterer med egne idéer og kreative input

  • Lærer at samarbejde, styrke deres udtryk og leve sig ind i roller

  • Til sidst oplever den store premiere, hvor filmen vises for familie og venner

Hos Leap Studio handler det ikke kun om at lave film. Det handler om at skabe et kreativt fællesskab, hvor børnene tør prøve nyt, udvikler selvtillid, oplever glæden ved at skabe noget sammen, og får en følelse af ejerskab over det, de er med til at bringe til live.

Bag om Leap Studio

Tag et kig bag kulisserne på Leap Studio – her kan du læse om hvad vi laver, hvem der kan være med, hvordan projekterne foregår, og hvorfor vi gør det, vi gør.