Juleklokkens Hemmelighed

En filmisk juleoplevelse – skabt af børn, båret af fællesskab.

Juleklokkens Hemmelighed

er vores store julefilm, hvor over 70 børn sammen med pædagogerne fra SFO’en skabte en magisk fortælling fyldt med spænding, humor og julestemning.

Filmen handler om en gammel klokke med en skjult hemmelighed, som børnene må afdække, inden det er for sent. Undervejs møder de både venskab, modstand og en snert af julens magi, der minder os alle om, hvad fællesskab kan betyde.

En stor del af filmen blev optaget på Frilandsmuseet, hvilket gav en helt unik ramme og forstærkede følelsen af ægte julestemning. De historiske omgivelser, gamle huse og levende miljøer bidrog til, at både børn og voksne kunne leve sig endnu mere ind i filmens univers.

Børnene tager scenen.

En filmoplevelse børnene aldrig glemmer

Projektet blev et af vores mest vellykkede filmforløb, hvor børnene fik mulighed for at udfolde sig foran kameraet, styrke deres skuespil og opleve, hvordan det er at være en del af en rigtig filmproduktion. Resultatet blev en julefilm på over en halv time, som vi alle kunne være stolte af.

Filmen havde premiere i skolens hal, hvor både børn og forældre blev grebet af stemningen og stoltheden over det færdige resultat. Mange forældre fortalte bagefter, at oplevelsen havde givet deres barn noget helt særligt – og enkelte mente endda, at filmen var så god, at den kunne have været vist på tv, som både børn og voksne var stolte af.

Se filmen